Indlæg
Læs med - måske du bliver inspireret.
De bedste grunde til at vælge Wix, hvis du ikke har erfaring med hjemmesidedesign
Du kan godt designe din egen hjemmeside i Wix. Det er klart en god idé at søge professionel hjælp, hvis du slet ikke kan overskue webdesign. Men hvis du er lidt ferm, kan du sagtens kaste dig ud i det og komme frem til et godt resultat. Og så er det jo også fedt, at Wix lader dig prøve kræfter med hjemmesidedesign helt gratis. Her er fire gode grunde til at prøve Wix.
1.
Det koster kun tid at prøve selv. Ja, du skal have tegnebogen frem, hvis du ender med at udgive din hjemmeside. Det er vel egentlig også fair nok. Men i modsætning til andre hjemmesidesystemer behøver du ikke andet end at oprette et log-in, hvis du i første omgang vil se, om du overhovedet kan finde ud af at lave en hjemmeside selv.
Hvorfor er det så egentlig smart? Det er det, fordi du ikke er under tidspres. Du behøver ikke at haste dig igennem en prøveperiode for så at annullere dit abonnement igen, fordi du ikke nåede for alvor at blive venner med programmet. Hos Wix har du tid. Tid til at fordybe dig i deres editor. De opkræver først, når du vil udgive din side.
2.
Wix er meget brugervenligt. Det er helt tydeligt, at Wix er udviklet til at skulle gøre det lettere at bygge hjemmeside. Selvom det ikke nødvendigvis er det mest hensigtsmæssige for et godt resultat, kan du kaste dig hovedkulds ud i dit nye design. Det betyder også, at det er rigtig let for dig at “lege” med dit design, når du skal lære programmet at kende.
Klart. Der er en række værktøjer, som kræver lidt dybere kendskab. Men en grundlæggende, fin hjemmeside kan godt lade sig gøre, hvis du har tid og lyst til at sætte dig ind i systemet. Du kan endda vælge mellem en lang række skabeloner eller få forslag til dit nye design af Wix’ AI-værktøj.
"Hjemmesidedesign" hjælper med farver.
3.
Få hjælp til et farvetema. Som nævnt kan du sagtens kaste dig direkte ud i et design. Men det kan være en fordel at gøre sig tanker om farver
Wix hjælper med SEO.
og skrifttyper, inden du går i gang. Det giver dig en mere konkret idé om, hvor du gerne vil ende med din hjemmeside.
Når du har gjort dig disse tanker, kan du med fordel benytte dig af det, der hedder “Hjemmesidedesign”. Du finder det i menuen til venstre under et “A”, der overlappes af en dråbe. Her kommer Wix med forslag til farvekombinationer, ligesom du kan fastsætte skrifttyper og størrelser, så de automatisk kommer frem, hver gang du laver en ny tekstboks på din hjemmeside.
Sådan kan Wix' egne skabeloner se ud, når du begynder dit hjemmesidesign. Foto: Wix.com.
4.
SEO - kan du finde ud af det? Nej, det kan du måske ikke. Search Engine Optimazation står det for og betyder, at din virksomheds hjemmeside og dine ydelser bliver mere synlige og lettere at finde på nettet. For mange kan SEO virke helt umuligt at give sig i kast med. Bare navnet i sig selv er en “tungebrækker”.
Heldigvis hjælper Wix dig med let søgemaskineopti-
mering, som du kan finde i
menuen under “Marketing og SEO”. Heldigvis hjælper Wix dig med let søgemaskineoptimering, som du kan finde i menuen under “Marketing og SEO”, når du sætter din hjemmeside op. Der kan man gennemgå en trin-for-trin-guide mod mere synlighed. Er man dygtig til SEO, er der helt sikkert mere, man kan gøre. Men Wix hjælper dig på vej. Du skal bare følge trinene.
Forhåbentlig kan du bruge de her tips til at blive inspireret. Hvis de tværtimod har taget pusten fra dig, så kontakt mig. Så hjælper jeg dig med din hjemmeside.
Lad os tale sammen
Kan du bruge min hjælp? Giv mig et "pip", skriv på sms eller send mig en e-mail. Så tager vi en helt uforpligtende snak om, hvad du har brug for, hvilke idéer jeg har til at fremme omtalen af din virksomhed, og hvad jeg tager for at udføre arbejdet.